Byttepris oppe i 20 års hændelse
Bytteforholdet er afregningspris i forhold til summen af omkostninger til foder og renter, som Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter beregner som en milk-cost ratio på ugebasis.
Kun tre gange i de seneste 20 år har bytteforholdet i LDM's beregning været bedre, end det er lige nu, og lige så bemærkelsesværdigt er det, at bytteforholdet ikke har været decideret dårlige gennem de seneste to år.
Bytteprisen har været over det røde felt siden nytår. Opsvinget i bytteforhold i begyndelsen af 2024 er et resultat af at afregningsprisen steg før foderet fulgte med nogle måneder senere. Lige nu er afregningsprisen steget igen, og foderomkostningen har kun bevæget sig lidt opad.
Bytteforholdet er afregningspris i forhold til summen af omkostninger til foder og renter, som Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter beregner som en milk-cost ratio på ugebasis. Kurven er baseret på handel til dagspris, og derfor kan den synes noget misvisende, hvis man har afdækket til bedre – eller ringere priser. Sådan effekt slår især igennem i 2022, hvor råvarepriserne steg meget, men de fleste danske mælkeproducenter havde dækket af til lavere priser, og dermed blev det et godt år, selv om det ville have været et katastrofeår hvis råvarer var købt til dagspris.
Generelt set har bytteforholdet vist sig at være et godt, generelt udtryk for indtjeningen på mælkeproduktion. I det gule område på grafen er der generelt dækning for omkostningerne og nødvendigt vedligehold, over det gule felt er der god indtjening, men i det røde felt har en gennemsnitlig europæisk mælkeproducent ikke overskud.
Europæiske gennemsnitstal
Beregningerne er foretaget på basis af europæiske gennemsnitstal men passer som regel også meget godt for danske forhold. Når man som producent måske ikke oplever, at bytteforholdet umiddelbart følger op- og nedture, skyldes det blandt andet, at ændringer i afregningspris slår igennem straks, mens ændringer i foderpris er væsentligt længere om at slå igennem i virkeligheden på grund af afdækninger, men kurven reagerer straks på begge faktorer.
Kurverne er som nævnt baseret på gennemsnitstal for Europa. Derudover er danske producenter tynget af nationale særomkostninger til høj arbejdsløn, høje gældsomkostninger og andre nationale særbyrder.
