Bedste bytteforhold siden år 2000
Ikke siden år 2000 har bytteforholdet mellem omkostninger til foder og renter været så højt, så længe. Det har været højere, men kun i enkeltmåneder, lige nu har det gode bytteforhold varet i fem måneder. Og tillige har bytteforholdet ikke været decideret dårligt gennem de seneste to år.
Opsvinget i bytteforhold i begyndelsen af 2024 var et resultat af, at afregningsprisen steg før foderet fulgte med nogle måneder senere. Lige nu er både afregningspris og foderomkostninger stabile.
Hvis den europæiske gennemsnitspris byttes ud med Arlas afregningspris inklusive lovet efterbetaling, ser det endnu bedre ud. Dette forhold er oppe på 2,5, hvor det kun har været i en enkelt måned omkring nytår 2018 siden år 2000.
Kurven er baseret på handel til dagspris, og derfor kan den synes noget misvisende, hvis man har afdækket til bedre – eller ringere priser. Sådan effekt slår især igennem i 2022, hvor råvarepriserne steg meget, men de fleste danske mælkeproducenter havde dækket af til lavere priser, og dermed blev det et godt år, selv om det ville have været et katastrofeår hvis råvarer var købt til dagspris.
Generelt set har bytteforholdet vist sig at være et godt, generelt udtryk for indtjeningen på mælkeproduktion. I det gule område på grafen er der generelt dækning for omkostningerne og nødvendigt vedligehold, over det gule felt er der god indtjening, men i det røde felt har en gennemsnitlig europæisk mælkeproducent ikke overskud.
Europæiske gennemsnitstal
Beregningerne er foretaget på basis af europæiske gennemsnitstal men passer som regel også meget godt for danske forhold. Når man som producent måske ikke oplever, at bytteforholdet umiddelbart følger op- og nedture, skyldes det blandt andet, at ændringer i afregningspris slår igennem straks, mens ændringer i foderpris er væsentligt længere om at slå igennem i virkeligheden på grund af afdækninger, men kurven reagerer straks på begge faktorer.
Kurverne er som nævnt baseret på gennemsnitstal for Europa. Derudover er danske producenter tynget af nationale særomkostninger til høj arbejdsløn, høje gældsomkostninger og andre nationale særbyrder.
Bytteforholdet er afregningspris i forhold til summen af omkostninger til foder og renter, som Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter beregner som en milk-cost ratio på ugebasis.