Antibiotikauheldsordning

Alle aktive medlemmer af Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er dækket af en kollektiv ordning, som dækker en del af den kasserede mælk, eller selvrisiko ved uheld med antibiotika i mælk.

Ordningen er del af medlemskontingentet og er ens for alle. Beløbet fastsættes årligt af bestyrelsen og udgør 400 kr. i 2022.

Sådan er du dækket

Ordningen gælder for antibiotika forurenet mælk, som:

Er kasseret på bedriften inden levering (landmandsprøven)

Er leveret, og hvor forureningen opdages på tankbilen (tankbilsprøven)

Er leveret, og hvor forureningen opdages i besætningsprøven ved analyse i mejeriets laboratorium (mejeriprøven).

Ordningen dækker op til 85 procent af den kasserede egenmælk, eller tilsvarende andel af eventuel selvrisiko, når egenmælken er omfattet af en forsikringsdækning, med fradrag af den erstatning, som kan søges fra andre kilder.

Ordningen dækker højst 85 procent af to dages normalleverance.

Ordningen omfatter ikke produktansvar.

Ordningen dækker højst én anmeldt skade per kalenderår.

Dækningen udgør højst et beløb svarende til den til enhver tid gældende selvrisiko for egenmælk i Alm. Brands mælkedækning. I 2022 er selvrisikoen 8.378 kr.

Dækning forudsætter medlemskab af LDM i ulykkesøjeblikket.

Udbetaling fra ordningen forudsætter, at antibiotikabehandling er foretaget i henhold til gældende regler og lovgivning. Det gælder for samtlige dækninger, at andre dækninger skal være udnyttet før LDM’s ordning træder i kraft. LDM’s ordning dækker ikke og deltager ikke i dækning af kasseret mælk på grund af andre kvalitetsbrister end antibiotikaforurening. LDM’s ordning dækker ikke og deltager ikke i dækning af bod, omkostninger eller fradrag ud over 100 pct. af den leverede eller kasserede mælk.

Samarbejde med Alm. Brand

Alle LDM-medlemmer kan tegne mælkedækning hos Alm. Brand. Man behøver ikke at flytte alle sine forsikringer, men kan tegne mælkedækningen som enkeltstående forsikring. Hvis man har tegnet mælkedækning hos Alm. Brand, slipper man for at betale selvrisiko på egenmælk for ét uheld per kalenderår.

Har man tegnet mælkedækning i et andet selskab, eller har man ingen forsikringsdækning for egenmælk, så dækker ordningen et pristalsreguleret beløb svarende til Alm. Brands selvrisiko på egenmælk.

Anmeld en skade

Hvis uheldet er sket, skal du anmelde det hurtigst muligt og senest to måneder efter. Skal du indsende dokumentation, skal du også overholde eventuelle frister der er givet i forbindelse hertil, for at få udbetalt erstatning.

For at få erstatning for din skade, skal du allerede være medlem af LDM i ulykkesøjeblikket, dvs. kontingentet skal være betalt.

Sådan dokumenterer du din skade

Er kasseret på bedriften inden levering (landmandsprøven)

Er leveret, og hvor forureningen opdages på tankbilen (tankbilsprøven)

Er leveret, og hvor forureningen opdages i besætningsprøven ved analyse i mejeriets laboratorium (mejeriprøven).

Ordningen dækker op til 85 procent af den kasserede egenmælk, eller tilsvarende andel af eventuel selvrisiko, når egenmælken er omfattet af en forsikringsdækning, med fradrag af den erstatning, som kan søges fra andre kilder.

Ordningen dækker højst 85 procent af to dages normalleverance.

Ordningen omfatter ikke produktansvar.

Ordningen dækker højst én anmeldt skade per kalenderår.

Dækningen udgør højst et beløb svarende til den til enhver tid gældende selvrisiko for egenmælk i Alm. Brands mælkedækning. I 2022 er selvrisikoen 8.378 kr.

Dækning forudsætter medlemskab af LDM i ulykkesøjeblikket.

Udbetaling fra ordningen forudsætter, at antibiotikabehandling er foretaget i henhold til gældende regler og lovgivning. Det gælder for samtlige dækninger, at andre dækninger skal være udnyttet før LDM’s ordning træder i kraft. LDM’s ordning dækker ikke og deltager ikke i dækning af kasseret mælk på grund af andre kvalitetsbrister end antibiotikaforurening. LDM’s ordning dækker ikke og deltager ikke i dækning af bod, omkostninger eller fradrag ud over 100 pct. af den leverede eller kasserede mælk.

Hvem har behov for forsikringsdækning?

Det er dit eget valg, om og hvordan du vil forsikres. LDM yder ingen ansvarspådragende rådgivning, og spørgsmål om forsikring er i høj grad et spørgsmål om sikkerhed og risikovillighed.

I forsikringsøjemed er der to slags mælk: egenmælk og andres mælk. Hvis man forurener en tankvogn eller en silotank, kan erstatningen for andres mælk blive ganske betydelig. Den erstatning kan man forsikre sig for med en produktansvarsforsikring, som omfatter mælk.

Dækning for egenmælk kræver en tillægsforsikring ud over produktansvarsforsikringen. Hos flere selskaber er de to forsikringer dog samlet i en police, som ofte omtales som ”mælkedækning”. Forsikringen udbydes af flere selskaber med forskellige dækningsbetingelser og -omfang.

For en bedrift med 100 køer vil beløbet for kasseret egenmælk ved hver andendagsafhentning for tiden ikke komme over 15.000-17.000 kr. ved en afregningspris på op til tre kr. Så må man selv afveje sikkerhed og risikovillighed, dvs. om man selv er villig til at risikere tabet på over de godt 8.000 kr. som LDM-ordningen dækker.

Mere info

Hvis du har brug for flere informationer, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70231114 eller kontor@maelkeproducenter.dk

Seneste ændring: Ovenstående regler gælder fra 1. januar 2020.