Mælkepriser og mælkeproduktion - Højprisperiode skiller fårene fra bukkene
LDM opdaterer mælkepriser ca. hver anden måned. Se vores analyse herunder.
Højprisperiode skiller fårene fra bukkene
Arla Foods er tilbage i top tre, hvor det bør være. Irriterende at FrieslandCampina er foran, men det er jo efterhånden reglen. Højprisperioden har varet et år i august-sammenligningen, og ganske som sædvanligt får det de franske mejerier til at falde til bunds. Finske Valio var længe om at få prisen op, og derfor ligger de i en midterplacering. Tiden vil vise, om de formår at holde den høje afregningspris længere end de andre. Forskellen mellem Arla Foods og DMK er indsnævret en smule men er stadig bemærkelsesværdig høj.
Tabellens forudsætninger
Priserne i tabellen er angivet i euro på basis af 100 kg standardmælk med et fedtindhold på 4,2 pct. og et proteinindhold på 3,4 pct., et kimtal på 24.999 og et celletal på 249.999, en mælkeleverance på 1 mio. kg pr. år og afhentning hver anden dag. De angivne priser svarer altså til prisen i eurocent pr. kg. Middelkursen for euro er på 7,46 kr. Det vil sige, at for eksempel 40 eurocent svarer til 298 øre, 50 cent svarer til 373 øre, og 60 cent svarer til 448 øre.
Priserne omfatter tillæg for kvalitet, mængde, sæson, bæredygtighed og specielle krav. For Arla Foods vedkommende er der indregnet 1 cent for klimatjek og 1,5 cent for non-gmo-fodring.
De angivne priser er ikke udtryk for den egentlige afregningspris men for en beregnet pris for en standardmælk, der sammenlignes for de udvalgte mejerier.
Generelt om mælkepriser
Mælkepriserne kan variere afhængigt af en række faktorer, herunder udbud og efterspørgsel, produktionsomkostninger, vejret, landbrugspolitik og globale markedsforhold. I de seneste år har priserne på mælk oplevet udsving som følge af inflation, stigende energiomkostninger og ændringer i foderpriserne.
Forbrugerne kan opleve prisændringer i supermarkedet, hvor mælkepriserne påvirkes af både råvarepriserne og detailhandlens prispolitik. Samtidig spiller mejeriernes indkøbspriser en stor rolle for landmændene, som ofte er afhængige af stabile afregningspriser for at sikre en bæredygtig produktion.
Udviklingen i mælkepriserne følges tæt af både landmænd, forbrugere og politikere, da mælk er en grundlæggende fødevare, som har stor betydning for mange husholdninger og hele landbrugssektoren.
Mælkeproduktion
Mælkeproduktion er ikke kun naturskønne billeder med køer på græs, det er landmandens erhverv og levebrød. En forretning, som er omkring 2.000 landmænds indtjeningsgrundlag (2024).
Mælkeproduktionens indtjening afhænger af politiske vedtagelser, klima, klimaregnskab, mejerier, markedsøkonomi, og en lang række andre ting. Dette er emner som LDM upartisk arbejder med hver dag.
Derfor har vi også relevante holdninger i forhold til dansk mælkeproduktion. For eksempel skal andelsselskaberne leve op til andelsgrundlaget, kulstof fra græsmarker skal selvfølgelig indgå i klimaregnskabet. LDM fokuserer også på, hvorvidt landmænd skal tvinges til at benytte fodertilsætningsstoffer og andre omkostningskrævende initiativer.
Mælkeproduktion er en af hjørnestenene i det danske landbrug og har stor betydning for både økonomien, beskæftigelsen og fødevareforsyningen. Danmark er blandt de førende lande i verden, når det gælder effektivitet og kvalitet i mælkeproduktionen. Med cirka 550.000 malkekøer produceres der årligt omkring 5,6 milliarder liter mælk, hvoraf en stor del eksporteres som forarbejdede mejeriprodukter såsom ost, smør og mælkepulver.
Mælkeproduktionen foregår på både konventionelle og økologiske landbrug, og der er generelt stor fokus på dyrevelfærd, sundhed og fødevaresikkerhed. Den moderne mælkeproduktion er højteknologisk og benytter sig ofte af malkerobotter, avancerede foderanlæg og digitale overvågningssystemer, som sikrer høj effektivitet og bedre pleje af dyrene.