Mælkepriser på mælkeproduktion - DMK holder fast i toppen
Arla avancerer i tabellen
Der er tale om marginaler, men i tabellen er Arla Foods rykket op på tredjepladsen i europæisk sammenligning af aconto-afregninger gennem de seneste 12 måneder. DMK indtager stadig førstepladsen med en gennemsnitlig aconto-afregning på over 50 cent gennem de seneste 12 måneder, efterfulgt af FrieslandCampina og så Arla Foods.
LDM's uofficielle iagttagelse, som blandt andet bygger på, at de franske mejerier bevæger sig mod bunden, fortæller, at markedsprisen er høj for tiden. En anden bemærkelsesværdig iagttagelse er, at finske Valio, som for år tilbage var urørlig i toppen af tabellen, nu er faldet ned på en midterplacering, kun foran de franske og traditionelt lavt betalende irske mejerier.
Tabellens forudsætninger
Priserne i tabellen er angivet i euro på basis af 100 kg standardmælk med et fedtindhold på 4,2 pct. og et proteinindhold på 3,4 pct., et kimtal på 24.999 og et celletal på 249.999, en mælkeleverance på 1 mio. kg pr. år og afhentning hver anden dag. De angivne priser svarer altså til prisen i eurocent pr. kg. Middelkursen for euro er på 7,46 kr. Det vil sige, at for eksempel 40 eurocent svarer til 298 øre, 50 cent svarer til 373 øre, og 60 cent svarer til 448 øre.
Priserne omfatter tillæg for kvalitet, mængde, sæson, bæredygtighed og specielle krav. For Arla Foods vedkommende er der indregnet 1 cent for klimatjek og 1,5 cent for non-gmo-fodring.
De angivne priser er ikke udtryk for den egentlige afregningspris men for en beregnet pris for en standardmælk, der sammenlignes for de udvalgte mejerier.
Kilde på mælkepriser: www.zuivelnl.org/en/
Mælkeproduktion
Mælkeproduktion er ikke kun naturskønne billeder med køer på græs, det er landmandens erhverv og levebrød. En forretning, som er omkring 2.000 landmænds indtjeningsgrundlag (2024).
Mælkeproduktionens indtjening afhænger af politiske vedtagelser, klima, klimaregnskab, mejerier, markedsøkonomi, og en lang række andre ting. Dette er emner som LDM upartisk arbejder med hver dag.
Derfor har vi også relevante holdninger i forhold til dansk mælkeproduktion. For eksempel skal andelsselskaberne leve op til andelsgrundlaget, kulstof fra græsmarker skal selvfølgelig indgå i klimaregnskabet. LDM fokuserer også på, hvorvidt landmænd skal tvinges til at benytte fodertilsætningsstoffer og andre omkostningskrævende initiativer.
Generelt om mælkepriser
Mælkepriserne kan variere afhængigt af en række faktorer, herunder udbud og efterspørgsel, produktionsomkostninger, vejret, landbrugspolitik og globale markedsforhold. I de seneste år har priserne på mælk oplevet udsving som følge af inflation, stigende energiomkostninger og ændringer i foderpriserne.
Forbrugerne kan opleve prisændringer i supermarkedet, hvor mælkepriserne påvirkes af både råvarepriserne og detailhandlens prispolitik. Samtidig spiller mejeriernes indkøbspriser en stor rolle for landmændene, som ofte er afhængige af stabile afregningspriser for at sikre en bæredygtig produktion.
Udviklingen i mælkepriserne følges tæt af både landmænd, forbrugere og politikere, da mælk er en grundlæggende fødevare, som har stor betydning for mange husholdninger og hele landbrugssektoren.