LDM inviterer til sommermøde
LDM holder sommermøde torsdag den 8. juni hos Jørgen Schmidt, Bovlundbjergvej 29, Branderup i Sønderjylland, kl. 19.00-21.30.
Jørgen Schmidt er en af fremtidens landmænd, han udvider fra en mellemstor bedrift med 165 køer og installerer malkerobotter efter sommer. Tegningerne er klar, og de er til debat på mødet. Vi skal naturligvis også se køerne og sparke dæk.
Derudover er LDM’s firmamedlemmer inviteret, og de er klar til en god handel.
Der er arrangeret en pølsevogn, og vi har kaffe med til en times debat af aktuelle emner.
Tørvejr er der sørget for – hvis ikke under himlen, så i laden.