Calvex A/S har i forbindelse med NutriFair lanceret en ny generation af den populære ColoQuick, der hjælper mælkeproducenter med at optimere deres råmælksmanagement.

ColoQuick Prime Gen2
Næsten 20 år efter at det første ColoQuick system blev taget i brug hos danske mælkeproducenter, er Calvex klar til at sende en ny generation på markedet.
Vi har arbejdet på den nye maskine gennem længere tid og det er med stor glæde, vi nu er klar til at præsentere den for vores kunder”, udtaler Brian Pedersen, ejer og administrerende direktør hos Calvex.

Reduceret energiforbrug og stærkere managementværktøj
Den nye generation af ColoQuick adskiller sig ikke blot ved et opdateret og strømlinet design. Den er også isoleret, hvilket bidrager til et reduceret energiforbrug – og så kommer den med en række intelligente managementfunktioner, som tilgås via indbygget WiFi.


“Med ColoQuick giver du kalvene den optimale start og de bedste muligheder for at præstere i forhold til deres genetiske potentiale. Når råmælksmanagement optimeres, øges antistofoptagelsen. Det betyder sundere kalve, højere tilvækst og mælkeydelse og ikke mindst bedre økonomi,” fortæller Brian Pedersen og fortsætter:
”Med den nye generation af ColoQuick har vi især skærpet muligheden for at forbedre bedriftens råmælksmanagement ved hjælp af nye funktioner og værdifuld feedback fra de data som maskinen opsamler”.
Ifølge Calvex giver den nye ColoQuick Prime mulighed for, at brugerne via en app nemt og hurtigt kan få push-notifikationer på deres mobiltelefon, når optøningsprogrammet er afsluttet, og råmælken er klar til udfodring. Brugeren kan både modtage en alarm til sin egen profil, men også til en kollega, hvis det er denne person som har ansvaret for udfodringen.
ColoQuick systemet opsamler løbende data, som ifølge Brian Pedersen kan bruges til at forbedre bedriftens råmælksmanagement.
”Vi ser bl.a. på nogle bedrifter, at tildelingen af råmælk til de nyfødte kalve ikke altid bliver prioriteret så højt som ønsket, og at opgaven samles på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Det kan betyde, at nogle kalve får råmælken uønsket sent efter fødsel, hvilket reducerer antistofoptagelsen,” fortæller Brian Pedersen og fortsætter:
”Andre steder kan der være udfordringer med, at råmælken står i vandbadet uhensigtsmæssigt lang tid efter optøningsprocessen er gennemført, selv om den er klar til udfodring.” Sidstnævnte er ifølge Brian Pedersen problematisk pga. en uønsket opformering af bakterier i råmælken.
”Vi oplever yderst positiv respons på de nye muligheder, når vi præsenterer dem for vores kunder, og vi glæder os til at kunne skabe endnu mere værdi hos mælkeproducenter verden over.” siger Brian Pedersen.

Stille lancering i Danmark – stor premiere i USA
Det er helt bevidst, at Calvex indtil nu har holdt en lav medieprofil omkring den nye ColoQuick Prime på det danske marked. Maskinen blev introduceret til de danske kunder på NutriFair, men den officielle internationale lancering sker på messen World Ag Expo i Californien i februar, hvor hele produktprogrammet præsenteres, inklusiv en ny model til de helt store besætninger.
”Siden lanceringen af den første ColoQuick tilbage i 2009, har vi været på en fantastisk rejse. Vi står i dag med et yderst vigtigt og værdiskabende produkt, som er kendt over hele verden,” fortæller Brian Pedersen og fortsætter:
”Vi har et stort internationalt forhandlernetværk, og World Ag Expo i starten af februar er det oplagte sted at præsentere vores nye ColoQuick. Her møder vi mange af vores samarbejdspartnere og derfor samler vi den brede medieindsats omkring lanceringen til denne messe”.

Early Bird kampagne
Calvex tilbyder i forbindelse med lanceringen af ColoQuick Prime på det danske marked netop nu en Early Bird-kampagne. Kampagnen giver 5.000 kr. i rabat på den nye model samt mulighed for at sælge et ældre ColoQuick-anlæg retur til Calvex.
Tilbuddet gjaldt i første omgang til slutningen af januar, men på grund af stor interesse har Calvex valgt at forlænge det, så det gælder til og med fredag den 6. marts. På den måde får gæsterne på Agro Nord i Aars også mulighed for at se den nye ColoQuick og gøre brug af tilbuddet.
”Vi vil gerne give såvel nye som eksisterende kunder mulighed for at få glæde af den nye ColoQuick. Med vores Early Bird kampagne har vi mulighed for at fordele arbejdet i såvel produktion som salg og service over en lidt længere periode” slutter Brian Pedersen.


Yderligere information:
Brian Pedersen
Tlf. 20 32 73 33
brian@calvex.dk