Korn- og foderstofvirksomheden Brødr. Ewers A/S har købt sig ind i energivirksomheden SJS Pellets A/S i Løgumkloster og øger dermed aktiviteterne på markedet for træpiller
SJS Pellets A/S, som har specialiseret sig i indkøb og handel med træpiller og strøelse til slutkunder i hele Danmark samt i Nordtyskland gennem 30 år, fortsætter uændret med ejeren Henning Lorentzen som direktør. De to selskaber har en klar strategi om i et tæt samarbejde at effektivisere og reducere omkostningerne indenfor områderne indkøb, logistik og transport.