Bæredygtigt Landbrug og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har efter nøje overvejelser valgt at anke byrettens dom i den såkaldte ammoniaksag.
De vigtigste argumenter
- Faldet i vandstand er helt afgørende for habitatområdet (skoven) – op til 70 cm.
- Det skal undersøges, om restaureringsprojektet har foretaget en tilstrækkelig habitatkonsekvensvurdering.
- Spørgsmålet er herefter, hvornår (efter EU-retten) skal man revurdere en udpegning, dens beskyttelse, m.v. – med andre ord: Burde skoven afregistreres?
- Revurderingens krav om lukning af stalden synes at være i strid med EU’s proportionalitetsprincip.
Esbjerg Byret frikendte Vejen Kommune og Ministeriet for Grøn Trepart i sagen mod mælkeproducenterne Boe og Jonna Lundgaard. En dom, som landbruget kun kan være uenig i. Derfor har parret i samarbejde med Bæredygtigt Landbrug og LDM valgt at anke dommen.
Dels mener BL og LDM ikke, at dommen tager hensyn til den faktiske tilstand, og revurderingens reelle krav – lukning af stalden – synes at være i strid med EU’s proportionalitetsprincip, og dels mener parterne stadig, at det er værd at tage kampen mod ammoniak-reglerne op, fordi kravet om totaldeposition ikke er egnet til at forbedre naturstanden på Natura 2000-området i den sydjyske ”baghave”. Selv hvis en lukning af husdyrbruget ville hjælpe, er det så lidt, at alle andre ammoniakpåvirkninger langt overtrumfer husdyrbruget.
Det forekommer helt uacceptabelt, at en velfungerende mælkeproduktion pludselig er et problem for den omkringliggende natur, som er vokset op sammen med mælkeproduktionens udvikling. Det kan ikke være hensigten i et retssamfund, og hvis der er, må det afstedkomme fuld erstatning fra samfundets side, mener LDM.
For yderligere information om ammoniaksagen, kontakt formand Kjartan Poulsen.